Ny rapport kortlægger muligheder og udfordringer for implementering af personlig medicin i Danmark

Ny rapport fra Videnscenter for Life Science undersøger udvikling og fremdriften af implementeringen af personlig medicin i Danmark og sammenligner med en række europæiske lande.

Efterhånden som den videnskabelige forståelse er øget, og teknologierne er blevet mere avancerede, er mere personlig medicin udviklet og kommet ud til patienterne.

Det rejser en række relevante spørgsmål i forhold til, hvor udbredt og anvendt personlig medicin til patientbehandlingen er i det danske sundhedsvæsen – særligt i forhold til de lande, som vi normalt sammenligner os med. Det har Videnscenter for Life Science undersøgt i rapporten ”Personlig medicin i dag og i fremtiden”.

”Formålet med rapporten er at understøtte en videnbaseret dialog om udvikling og anvendelse af personlig medicin. Det gør den via kvalitative interviews og data fra 10 lande, der kortlægger hvilke muligheder, implementeringen af personlig medicin skaber for patienter og sundhedsvæsen. Men den viser også, hvilke barrierer er der for at forløse det fulde potentiale, og hvilke indsatser og nye løsninger, der kan være med til realisere ambitionen for Danmark, som en førende nation inden for både udvikling og anvendelse af personlig medicin,” fortæller Søren Ulrik Rolsted Fangholm, som er leder af Videnscenter for Life Science og direktør for DLIMI, om baggrunden for rapporten.

Rapporten bygger på 16 kvalitative interviews med danske klinikere og beslutningstagere inden for området af personlig medicin samt kvantitative data fra Danmark, Norge, Finland, Sverige, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Belgien, Schweiz og Holland.

”I rapporten har vi vist, at den fremtidige medicin i større og større grad kan forventes at blive personlig samt at personlig medicin bliver mere og mere avanceret både i Danmark og i de udvalgte lande. Hvis vi kigger fremad, har vi en konservativ formodning om, at der vil være 158 personlige lægemidler, hvor gen-, protein- eller kromosomtestning er påkrævet eller anbefalet på det danske marked i 2030,” fortæller Anna Sundby, analytisk konsulent i Lif og en af hovedkræfterne bag rapporten.

”Ydermere har vi vist, at Danmark i 2020 ligger på en 6. plads med 194 lægemidler på markedet, hvor Storbritannien ligger på en suveræn 1. plads med hele 232 lægemidler. Fra en dansk synsvinkel er det opsigtvækkende, at vi ikke ligge højere, i og med at Danmark allerede har mange gode forudsætninger for at implementerer personlig medicin,” uddyber Anna Sundby.

De kvalitative interviews kan dog give et hint om, hvorfor det hænger sådan sammen.

”Rapporten viser først og fremmest, at der blandt beslutningstagere og klinikere ikke er én fælles forståelse af, hvad personlig medicin er. Forståelserne spænder fra genomsekventering over integration af sundhedsdatakilder og individualiseret diagnostik og behandling til en mere overordnet forståelse af personlig medicin som en naturlig forlængelse af en allerede eksisterende behandlingspraksis,” forklarer Arun Micheelsen, chefrådgiver i DLIMI.

Og dermed er der også flere bud på, hvad der er de største barrierer for implementeringen af personlig medicin.

”Interviewpersonerne oplever fem store barrierer: Manglende kapacitet til rådgivning af patienter, manglende kompetencer og kapacitet til at lave genetiske variantfortolkninger, forældede evidenskriterier, der forhindrer anbefaling og ibrugtagning, forældede juridiske rammer, der begrænser adgang til samkøring af sundhedsdata og en både for uklar og for snæver definition af personlig medicin,” siger Arun Micheelsen.

Kontakt